Søndag eftermiddag skulle vi en tur til Vejle hvor vi skulle spille en træningskamp imod Gauerslund fra serie 2.
Som skrevet i optakten så har vi mødt Gauerslund en del gange og sidst blev det til et nederlag på 2-1. En ting vi dog ønskede at forbedre, da vi selvfølgelig spilller en række højere end dem, men også fordi vi gerne ville bygge videre på sidste weekends gode kamp.
Det blev desværre langt fra som vi havde ønsket det, ved ikke om det var sidste weekends lethed som var udslagsgivende i dagens kamp, men var det det må jeg som træner tage det på min kappe, for så har jeg ikke fået spillere tilbage på sporet, og forklaret dem vigtigheden i hver enkelt kamp vi går indtil.
Enkelte positive ting var der dog i kampen, specielt i første halvleg hvor vi indimellem kommer godt over fløjene og har chancer til at fører 3-4 nul ved halvleg. Vi måtte nøjes med en enkelt scoring som faldt omkring det 38 min i en aktion hvor Dall modtander bolden uden for feltet slår en fremragende pasning til Nico som uselvisk sætter en inderside på den og Jamal kan sætte sidste fod på et godt angreb. Holdet skal i første halvleg roses for at holde Gauerslund fra de store chancer.
Anden halvleg er desværre en helt anden sang, hvor vi overlader alt for meget til Gauerslund og er kun selv farlige i vores omstillingsspil. Vi står ret skidt i forsvaret og giver rigtig mange chancer væk, og havde det ikke været på grund af en fremragende præstation i målet af Jacob havde vi nemt kunne tabe kampen. En kamp som vi vel burde have lukket for længe siden. Tror ikke det er på grund af formen vi gik ned idag, men simpelthen fordi folk ikke holder deres aftaler, det er et godt bevis på at vi ikke kan styre fodboldkampe hvis vi ikke allesammen bidrager til det.
Håber vi får en god træningsuge, hvor en masse spillere viser ansvar, og så er vi tilbage på sporet søndag til næste udfordring.
Strit